zwischen  Schlei  und  Eider  und  in  der  Arentharde.  9

O  mi  allerkieriste  tilhörere,  deirsom  a  skal  forklaare  jer  de
hier  daus  teixt,  ret  som  hun  huurt  at  vort  forklaart,  da  kund  a  aa
tro  aa  loov  a  faa  gjor  hend  i  trei  gruum  staand,  for  hier  vil  saa
möy  taalis  om  hvordan  hin  svaar  grum  reynskabs-dau  vil  blyy,  og
inden  aal  de  slaus  folck  der  er  te  i  varen  de  faar  giört  reinskab,
hva  vil  dier  blyy  for  jen  svar  grum  reynskab,  o  a  vil  tro  en  faar
aaller  end,  men  hvi  skuld  a  hier  staa  og  rein  op  for  jer  om  æ
kiöbstei  folck  eller  æ  haandsverks  folck  eller  æ  stor  knager,  a  troer
hun  kommer  mæ  eller  jer  kun  let  veid,  men  mi  eyen  reynskab  skal
nok  flye  mæ  saa  möy  ad  bestill,  d#e  a  skal  la  ainners  far.  O  gid.
a  var  saa  Iycklig  aa  mi  reynskabs-dau,  dæ  aa  kund  kryb  i  jen  lille
bitte  muusfæld,  men  a  troer  at  aald  de  munsfeeld  dier  er  te  i  varen,
kund  icke  skiul  mæ  for  mands  klaar  yuen.  O  St.  Knudl  hielp
ma  dierfor,  at  a  kund  find  paa  aa  sey  jer  hind  ret,  for  aall  det  du
Knud  liid  aa  di  landmaend,  og  for  di  ejen  serlig  nauns  skyld,  hielp
mæ  ad  a  maa  swi  saindhed.

Außer  dem  alten  Wiegenlied:

Sor,  barn,  sov!

Din  faer  er  henn'  o  plou’

din  moer  er  henn'  o  gie  e  grüs;
vil  do  ett  sov',  fier  do  a  e  rüs  —
Sov,  barn,  8ov!

mag  noch  aus  älterer  Zeit  als  ein  Kuriosum  jenes  „heidnisch  Stoßgebetlein
  bei  Unglücksfällen“  erwähnt  werden,  das  nach  Helduaders  und
Arnkiels  Zeugnis  zu  ihrer  Zeit  alt  und  jung  im  mittleren  und  nördlichen
  Schleswig  im  Munde  führte,  das  aber  heute,  so  viel  ich  habe  in
Erfahrung  bringen  können,  völlig  vergessen  ist.  Es  lautete:!)
A  jova  tuta  neil
A  wia  woka  neil
Helduaders  und  Arnkiels  Erklärungen  der  Worte  aus  dem  Lateinischen:
  O  Jova,  tu  de  te  ajebas,  voca  mel  oder  O  Jora,  tuta  me,
a  via  voca  me!  die  noch  Peter  Rivesell  im  Jahre  1817  für  den  Rest
eines  Gebetes  an  den  auch  hier  im  Norden  einst  verehrten  Jupiter

1)  Arnkiel:  Cimbr.  Heiden  Religion  I.  150.  151.  —  Helduader  362.
Westph.  I.  64  prnefatio.